Bedste bredbånd og internet

Internetabonnementer i Danmark: Guide til hurtigt, stabilt og billigt bredbånd

Bare rolig – i denne guide på dansk gennemgår vi de forskellige typer bredbånd i Danmark, deres fordele og ulemper, og hvordan du vælger det rette abonnement for dig og din husstand. Vi kommer også omkring priser, hastigheder, dataloft, bindingsperioder og kigger i krystalkuglen for at se fremtidens internet-trends (spoiler: der bliver endnu mere fiber og 5G). Alt sammen i et afslappet toneleje med et glimt i øjet, så du kan blive klogere uden at gabe kæben af led.

Overblik over internetmulighederne

Fiberbredbånd – det hurtigste internet gennem lyslederkabler

Fiber er Rolls-Roycen inden for bredbånd. Her sendes data som lys gennem tynde fiberkabler, hvilket giver lynhurtige hastigheder og høj stabilitet. Med fiber kan man i 2025 typisk få hastigheder fra 100 Mbit/s op til 1000 Mbit/s (1 Gbit/s) – og nogle steder endnu højere. Upload-hastigheden er som regel lige så høj som download, så du kan sende store filer eller video i skarp kvalitet uden problemer. Fiberforbindelsen er heller ikke følsom over for elektrisk støj eller hvor langt du bor fra centralen, i modsætning til gammeldags telefonkabler.

Fordele:

• Rasende høj hastighed: Ideel til 4K streaming, online gaming, hjemmearbejde med videomøder – selv alt på én gang. Fiber kan trække det hele uden at svede.
• Stabilitet: Forbindelsen er meget stabil med lav forsinkelse (ping). Perfekt hvis du fx gamer og ikke vil slæbes rundt i spillet pga. lag.
• Høj upload: Du får ofte samme upload som download. Godt til f.eks. at sikkerhedskopiere til skyen, lave livestreams eller sende videoer til YouTube i en fart.
• Fremtidssikret: Kapaciteten i fiber er enorm. Når resten af nabolaget får behov for endnu mere båndbredde, kan fiberteknologien opskaleres (der tales allerede om 10 Gbit/s til private i fremtiden) uden at skulle grave nye kabler ned.

Ulemper:

• Tilgængelighed: Fiber er i rivende udvikling, men ikke alle adresser har det endnu. Bor du i et yderområde eller en ældre ejendom uden fiber, kan du være nødt til at vente på udbygning – eller vælge en anden løsning i mellemtiden.
• Installation: Kræver at der trækkes et fiberkabel til din bolig. Ofte klares det gratis eller billigt via kampagner, men det kan indebære besøg af en tekniker og lidt gravearbejde i indkørslen. Ikke noget man selv installerer med en skruetrækker.
• Pris: Fiberabonnementer var tidligere dyre, men priserne er faldet. Du kan i dag få 1000 Mbit til omkring 250-300 kr./md. (ofte billigere de første 6 måneder). Dog kan mindre hastigheder nogle gange fås billigere via f.eks. kabel-TV eller mobilt bredbånd, hvis dit behov er lille.

Kabel-TV (coax) – internet via tv-stikket

Har du et kabel-TV stik i væggen fra YouSee eller Stofa? Så har du sandsynligvis adgang til coax-baseret bredbånd. Denne teknologi, ofte kaldet COAX eller kabelnet, bruger det samme kabel som kabel-tv-signalet. Det er udbredt i mange byområder og boligforeninger. Coax kan levere høje download-hastigheder – i mange områder op til 1000 Mbit/s ligesom fiber. Upload-hastigheden er dog typisk lavere, f.eks. 50 Mbit/s eller deromkring for en gigabit-forbindelse. Kabelnet er en delt ressource, så din hastighed kan variere alt efter hvor mange af dine naboer der streamer fodboldkamp i samme øjeblik.

Fordele:

• Bred tilgængelighed i byer: Omkring 60% af danske husstande kan få internet via kabel-TV nettet. Især i byer og større byer er det ofte en mulighed, hvis fiber ikke er installeret endnu.
• Høj download-hastighed: Coax kan levere rigtig hurtige downloads, velegnet til streaming, store spil-downloads osv. For de fleste almindelige brugere vil f.eks. 300 eller 500 Mbit/s via kabel føles lige så flyvende som fiber til daglig brug.
• Nemt at komme i gang: Har du allerede et aktivt TV-stik, er det ofte plug-and-play med et kabelmodem. Ingen behov for at grave nye kabler ned. Nogle boligforeninger har endda kollektiv kabelaftale, så internet via tv-stikket kan være lige til højrebenet.

Ulemper:

• Lavere upload og højere ping: Upload-hastighederne halter efter fiber. Det betyder ikke noget for at se Netflix, men hvis du uploader meget (f.eks. store billeder, video) eller laver videoopkald, kan det mærkes. Ping (forsinkelse) er normalt fin til det meste, men kan være en anelse højere og mindre konsistent end på fiber – noget de mest hardcore online-gamere bemærker.
• Deling med naboer: Båndbredden på coax-kablet deles lokalt. På en travl aften kan hastigheden dykke lidt, hvis hele vejen er online samtidig. Du risikerer altså, at din hastighed ikke altid når det maksimale, når det virkelig gælder (typisk lige når du skal bruge den).
• På sigt erstattes af fiber: Tendensen er, at nye boligområder får fiber frem for kabel-tv. Kabelnettet udvikler sig også (ny teknologi kan øge upload og hastigheder), men mange steder vil coax nok være et midlertidigt skridt indtil fiberen kommer helt ind ad døren.

ADSL og telefonkabler – klassisk bredbånd gennem telefonstikket

ADSL (og dens hurtigere fætter VDSL) leverer internet gennem de gamle kobber-telefonledninger. Det var standarden for fastnet-internet i mange år, men er langsomt ved at blive overhalet af fiber og kabel. Alligevel er DSL stadig redningen nogle steder på landet eller i ældre bydele, hvor hverken fiber eller kabel-tv net er tilgængeligt endnu. ADSL hastigheder kan variere meget: fra ganske lave (under 10 Mbit/s) op til omkring 50-70 Mbit/s for de bedste VDSL-forbindelser tæt på centralen. Upload er som regel ret begrænset (ofte under 5-10 Mbit/s). Det er med andre ord ikke lynhurtigt, men kan række til basal internetbrug.

Fordele:

• Næsten landsdækkende: Da kobber-telefonnettet når ud til stort set alle afkroge af Danmark, kan ADSL/VDSL skaffe internet selv i mange landområder, hvor alternativerne er få. Hvis du har et telefonstik, er chancen for at kunne få i det mindste en eller anden forbindelse høj.
• Ingen nye kabler i hjemmet: DSL kører via det eksisterende telefonstik. Installationen er normalt lige så simpel som at tilslutte et DSL-modem/router til stikket. Ingen gravko i haven.
• Stabil nok til let brug: Til e-mail, almindelig websurfing og måske en enkelt Netflix-stream i HD kan ADSL godt følge med, så længe man ikke er for mange om det. For en mindre husstand med beskedent forbrug kan det være tilstrækkeligt og ofte mere stabilt end spotty mobildækning.

Ulemper:

• Langsomt efter moderne standard: Lad os være ærlige, ADSL er sneglefart sammenlignet med de andre. At downloade en stor fil eller opdatere et videospil kan blive en tålmodighedstest. Glem alt om 4K streaming på flere enheder samtidig.
• Afstandsfølsomt: Hastigheden på DSL falder, jo længere væk du er fra telefoncentralen. Bor du “for enden af linen”, kan forbindelsen være både langsom og ustabil. Det er lidt som et vandtryk der bliver svagere for hver kilometer rør, vandet skal igennem.
• Begrænset fremtid: Teleselskaberne investerer ikke meget i at forbedre kobbernettet længere. Fokus er på fiber og mobil. På sigt kan fastnet-telefonkablerne blive udfaset helt. Så ADSL er mest en mellemstation, indtil der kommer en bedre løsning til din adresse.
• Pris per Mbit: Mærkeligt nok betaler man ikke nødvendigvis meget mindre for 20 Mbit ADSL end for 200 Mbit via fiber/kabel. Værdien for pengene er altså lav, men nogle har ikke andre valg lige nu.

Mobilt bredbånd og 5G – trådløst internet gennem luften

Mobilt bredbånd leverer internet til dig via mobilnettet, altså trådløst gennem luften i stedet for gennem et kabel. Det kan ske over 4G/LTE eller det nye 5G-netværk. Du får typisk et lille Wi-Fi router/modem med et SIM-kort i, som du sætter i stikkontakten – og vupti, hele huset har Wi-Fi, uden et eneste kabel gravet ned. Mobilt bredbånd er blevet enormt populært, især fordi 5G nu giver meget højere hastigheder end tidligere. I byområder med godt 5G-signal kan man ofte opnå flere hundrede Mbit/s download. Selv 4G kan give 20-100 Mbit/s afhængigt af dækningsforhold. I 2025 tilbyder flere selskaber endda ubegrænset data på mobilbredbånd, så man ikke skal bekymre sig om at løbe tør for GB midt i Netflix-maratonen.

Fordele:

• Stor fleksibilitet: Perfekt hvis du har brug for internet flere steder. Du kan tage din 4G/5G router med i sommerhuset eller flytte den rundt i hjemmet. Er du lige flyttet ind og venter på fibermanden? Mobilt internet kan give dig forbindelse på få minutter.
• Ingen kabler – hurtigt i gang: Du slipper for at vente på en tekniker. Har du mobilsignal, kan du få internet. Specielt oplagt i områder, hvor der ikke er etableret fiber/kabel endnu – mobilnettet dækker 99%+ af Danmark, så selv på Lars Tyndskids mark kan du som regel komme online (om end hastigheden kan variere).
• Hastighed på 5G: Med 5G er trådløst internet for alvor kommet op i gear. 5G kan i teorien levere gigabit-hastigheder. I praksis ser mange brugere 100-300 Mbit/s eller mere, hvilket konkurrerer fint med en mellemklasse fiberforbindelse. Til almindeligt brug kan en god 5G-forbindelse føles lige så hurtig som fastnet.
• Efterhånden fri data: Tidligere var mobilt bredbånd lig med små datalofter (og tårnhøje ekstraregninger hvis man overskred dem). Nu tilbyder flere udbydere “fri data” eller så høje datalofter (500+ GB pr. md.), at de færreste rammer loftet. Det gør mobilt bredbånd langt mere attraktivt for alm. husholdningsbrug.

Ulemper:

• Svingende stabilitet: Mobilsignalet kan påvirkes af alt fra afstand til mast, antallet af brugere på netværket, til om det regner, eller om der tilfældigvis holder en bus mellem dig og masten. Du kan opleve tider på døgnet med lavere hastighed. Ping-tider (forsinkelse) er generelt højere og mere varierende end på kabel/fiber, hvilket kan give små hak i Zoom-møder eller forsinke dit headshot i CS:GO med et splitsekund.
• Dækning varierer: 5G er stadig under udbredelse. TDC’s net dækker det meste af landet, mens andre som 3 og Telia/Telenor dækker store dele men ikke alt endnu. På 4G er der stort set fuld dækning overalt, men hastigheden på landet kan være mere begrænset. Så dit postnummer kan have stor betydning for oplevelsen.
• Udstyr og opsætning: Selvom det er nemt, kræver mobilt bredbånd en ordentlig router og placering for optimalt signal. Nogle gange skal man eksperimentere med at stille routeren i vindueskarmen for at få det bedste ud af 5G. I visse tilfælde kan en ekstern antenne være nødvendig i udkantsområder for anstændig hastighed – og det er lidt nørklet.
• Databegrænsninger (historisk): Selvom ubegrænset data er blevet almindeligt i 2025, er det ofte med forbehold. “Fair use” politikker kan træde i kraft hvis du virkelig trækker data som et helt callcenter. Og nogle billigere abonnementer har stadig faste loft (f.eks. 100 eller 1000 GB pr. md). Så tjek det med småt hvis du planlægger at streame 24/7.

Behov og beliggenhed – sådan vælger du det rette internet

Nu kender du de grundlæggende forskelle på teknologierne, men hvilken skal du vælge? Svaret afhænger af dine behov, din husstand og hvor du bor. Her er nogle overvejelser, der kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg:

• Dit internetbehov: Tænk over hvad du bruger nettet til, og hvor mange i husstanden der kæmper om båndbredden. Er I en familie, hvor der kører Netflix i stuen, online gaming på børneværelset og Zoom-møder i køkkenet – alt sammen samtidig? Så går det ikke med en sløv forbindelse. Der vil fiber eller en hurtig kabel/5G-forbindelse ofte være pengene værd. Omvendt, hvis du bor alene og mest læser nyheder og ser en YouTube-video i ny og næ, behøver du næppe 1000 Mbit/s; her kan en billigere løsning som et lille fiber-abonnement, kabel eller mobilt bredbånd sagtens klare skærene. Overkill giver ikke ekstra Instagram-likes, trods alt.
• Husstandens størrelse og gadgets: Jo flere personer (og devices) der skal være online samtidig, desto højere krav til hastighed og stabilitet. To mennesker kan måske fint dele 50-100 Mbit, men fem mennesker med Smart-TV i hvert rum vil hurtigt gumle sådan en forbindelse i bund. Hvis ungerne gamer mens mor streamer HBO, vil en robust forbindelse spare alle for skænderier om, hvem der “stjæler nettet”.
• Geografisk placering: By eller land? I byer har du ofte flere valgmuligheder: fiber er på vej ud til de fleste (især nybyggeri og villakvarterer graves der fiber ned i stor stil), og kabel-TV net er der tit som alternativ. På landet eller i sommerhusområder kan det være tyndt med kablerne – til gengæld er der mobilsignal. Tjek hvad der er tilgængeligt på netop din adresse. Mange udbydere har en adresse-søgning på deres hjemmeside, eller du kan bruge tjenester som tjekditnet.dk til at se, hvilke teknologier og udbydere du kan vælge imellem der hvor du bor. Hvis der kun er ADSL på din adresse lige nu, kan du overveje om et godt 4G/5G signal kunne gøre det bedre, indtil fiber måske dukker op.
• Fleksibilitet vs. fast installation: Bor du et sted midlertidigt (studiebolig, lejelejlighed i 6 måneder osv.), kan det spille ind på dit valg. Mobilt bredbånd er let at tage med videre og har typisk ingen eller kort binding. Fiberinstallation i en midlertidig bolig, som du alligevel flytter fra om lidt, giver måske mindre mening – medmindre stedet allerede har fiber installeret klar til brug. Tænk også på, om du vil binde dig til et abonnement i længere tid.
• Eksempler: Bor du midt i København og kan få fiber, er det ofte det oplagte valg – masser af hastighed og fremtidssikring til fornuftig pris. Er du derimod i en lille landsby uden fiber, kan kabel-tv nettet (hvis det findes dér) være din bedste ven; ellers er et godt 4G/5G abonnement guld værd. Og hvis du sidder i en gammel murermestervilla med ét telefonstik som eneste mulighed, ja så må du enten affinde dig med ADSL’s begrænsninger eller krydse fingre for at fiberbilen snart kommer forbi nabolaget.

Udbydere på markedet – YouSee, Hiper, Fastspeed m.fl.

Der er mange internetudbydere i Danmark, og de bruger ofte ovenstående teknologier på kryds og tværs. Her er et overblik over nogle af de mest kendte udbydere og hvad de typisk tilbyder:

• YouSee: Danmarks største udbyder, som udspringer af det gamle TDC. YouSee leverer internet via både fiber, kabel-TV (coax) og telefonnet (DSL), afhængigt af hvor du bor. De er kendt for at have landsdækkende dækning gennem TDC’s net og tilbyder ofte pakkeløsninger, hvor du kan kombinere internet med TV og mobilabonnement. Du betaler måske lidt ekstra for brandet og kundeservice, men til gengæld får du en gennemprøvet løsning. YouSee er populær i mange antenneforeninger og boligforeninger, hvor kabel-TV og internet kommer samlet.
• Hiper: En udfordrer på markedet, som slog sig op på “lynhurtigt internet til lav pris”. Hiper tilbyder primært fiber og kabel-bredbånd og har aggressive priser, især for høje hastigheder. De startede som uafhængig, men er senere blevet en del af TDC/YouSee-familien – dog kører de videre under eget navn med fokus på digitale løsninger og minimal bøvl for kunderne. Hiper er et hit blandt dem, der vil have maksimal hastighed for pengene og klarer sig selv uden at skulle ringe til support i tide og utide.
• Fastspeed: En relativt ny spiller (etableret i slut-2018) som hurtigt fik ry for at dumpe priserne på gigabit-internet. Fastspeed leverer via fiber og kabel (de lejer sig ind på bl.a. TDC’s og andre nets infrastruktur). Konceptet er enkelt: hurtigt internet, ingen unødvendige produkter ved siden af, og lave priser. Ofte ser man Fastspeed køre kampagner med f.eks. 1000 Mbit til 249 kr./md. (eller endda 99 kr. de første måneder). De henvender sig til folk, der gerne selv bestiller online og ikke har brug for en masse særlige ydelser – bare fuld fart til lav pris.
• Telenor: Et af de store teleselskaber i Danmark. Telenor leverer internet over både fiber og DSL hvor det er muligt (de har tidligere haft deres eget kobbernet nogle steder, og nu tilbyder de også fiber via partnerskaber). Derudover er Telenor en af de store på mobilt bredbånd og 5G, så de kan også hooke dig op trådløst. Telenor har den fordel, at hvis du allerede er mobilkunde, kan du nogle gange få rabatter ved at samle dine produkter hos dem. De profilerer sig på god kundeservice og stabil drift, og er landsdækkende gennem forskellige netværk.
• 3 (Tre): Kendt som mobilselskab, men 3 har også meldt sig ind i kampen om hjemmenettet – primært gennem mobilt bredbånd. 3 har investeret kraftigt i 5G og markedsfører det som et reelt alternativ til klassisk bredbånd. De tilbyder 5G-baseret hjemmenet med ubegrænset data til en fast pris pr. måned. Hvis du bor et sted med god 3-dækning og måske ikke kan få fiber, kan 3’s løsning være super attraktiv. Deres fokus er dog mest på det trådløse; de sælger ikke direkte traditionelt fiber/kabel internet på samme måde som de andre, men har eventuelt samarbejder hvor de kan formidle faste forbindelser fra partnere. For de fleste betyder 3 som internetudbyder altså “internet via en 5G router” fremfor kabel i jorden.
• Norlys: Norlys er lidt en særlig case – det er nemlig en fusion af energi- og teleselskaber (SE og Eniig) og ejer en stor del af infrastrukturen, især fibernet, i Jylland og på Fyn. Norlys ejer også kabel-TV udbyderen Stofa. Som udbyder tilbyder Norlys internet via deres fibernet (ofte i samarbejde med Waoo i gamle Eniig-områder) og via kabel-TV i de områder, hvor Stofa-nettet findes. Norlys har åbnet deres fibernet, så andre udbydere som Hiper, Fastspeed m.fl. også kan levere på det. Hvis du bor i et område, hvor Norlys fiber er gravet ned, har du måske valget mellem at købe internet direkte fra Norlys eller vælge en af de andre udbydere gennem det åbne net. Generelt står Norlys for høj kvalitet på forbindelserne, da de kontrollerer infrastrukturen fra A til Z.
• Andre udbydere: Udover ovenstående findes der naturligvis andre spillere: for eksempel Telia (som dog er ved at blive opkøbt af Norlys, hvorfor deres kunder nok glider ind dér), Stofa (der som nævnt er en del af Norlys for kabel-kunder), Fibia (et fiberselskab på Sjælland ejet af energiselskaber) og mindre mobilselskaber som Oister og Eesy, der tilbyder billige mobile bredbåndsløsninger. Markedet er dynamisk, men de fleste danskere ender hos en af de førstnævnte “store”, som leverer via de landsdækkende net.

Pris, hastighed, data og binding – hvad skal man kigge efter?

Når du har indsnævret dine muligheder i forhold til type af forbindelse og udbyder, kommer vi til benhårde kendsgerninger: Hvad koster det, hvor hurtigt går det, og er der nu også frit forbrug? Her er de vigtigste faktorer, du bør sammenligne, før du skriver under på et internetabonnement:

• Pris pr. måned: Selvfølgelig skal budgettet hænge sammen. Hold øje med intro-tilbud vs. normalpris. Mange udbydere lokker med f.eks. 3 måneder til halv pris; det er fint, men husk at se på, hvad prisen bliver efter tilbudsperioden. Tjek også mindsteprisen over 6 måneder – det giver et mere retvisende billede, især hvis der er oprettelsesgebyr. Generelt ligger priserne i 2025 omkring 200-300 kr./md. for de hurtigste forbindelser (500-1000 Mbit), og lidt lavere for mellemklasse (100-300 Mbit). Mobilt bredbånd med fri data koster typisk i omegnen af 200-250 kr./md. Hvis noget er mistænkeligt billigt, så læs det med småt – det kan være en tidsbegrænset kampagne eller et specialtilbud kun for nye kunder.
• Hastighed (download/upload): Vurder hvor meget fart du behøver. Udbyderne reklamerer mest med download-tal, men kig også på upload-hastigheden, især hvis du arbejder hjemme eller uploader filer tit. Som tommelfingerregel rækker 50-100 Mbit/s download til de fleste husholdninger for almindelig brug (HD streaming, lidt YouTube, browsing). Men til 4K streaming, gaming og mange samtidige brugere er 300+ Mbit/s rart at have. Upload er kritisk, hvis du f.eks. laver backup, sender store vedhæftede filer eller videomøder – her vil 20+ Mbit/s upload være at foretrække for en glat oplevelse. Fiber giver typisk de bedste upload-tal, mens DSL og coax kan have meget lav upload i forhold til download (f.eks. 10-50 Mbit op selvom du får 200-1000 ned).
• Dataloft (forbrug): Ingen kan lide at ramme et loft og få kappet forbindelsen eller ekstra regninger. Heldigvis kører langt de fleste faste bredbånd (fiber, kabel, DSL) med ubegrænset forbrug – brug alt det du vil, prisen er den samme. På mobilt bredbånd skal du derimod være obs: mange abonnementer siger nu “fri data”, men kan alligevel have en fair use grænse (ofte ret høj, fx 1000 GB). Andre har deciderede datalofter, især billigere mobilpakker. Hvis du ved, at du streamer og downloader meget, så gå efter et produkt med frit forbrug eller et loft du aldrig når. Det sidste du gider er at skulle tælle GB eller få sneglefart resten af måneden fordi loftet blev nået.
• Bindingsperiode: Bindingsperioden er hvor længe du tidligst kan skifte væk eller opsige uden bøder. Standard i Danmark har længe været maks. 6 måneder binding på internet. Mange udbydere kører faktisk med 6 måneders binding, nogle med 0-1 måneder for mobile bredbånd. Tjek bindingsperioden, især hvis du ikke er sikker på dine planer. Har du brug for fleksibilitet, så gå efter en udbyder med ingen eller kort binding – der findes flere, især på mobilt bredbånd og nogle fiber-leverandører, der gerne vil lokke kunder til med frihed. Men selv med binding skal du nok ikke binde dig længere end 6 måneder ad gangen; det er heldigvis sjældent længere i privatmarkedet nu om dage. Og husk: selv uden binding har du typisk 1 måneds opsigelsesvarsel, så skift af internet er aldrig helt øjeblikkeligt.

Fremtidens internet – mere fiber, mere 5G

Internetlandskabet udvikler sig hele tiden, og fremtiden byder på endnu hurtigere og mere udbredte forbindelser. I 2025 er fibernet som nævnt ved at være rullet ud til de fleste afkroge af landet – over 85% af danske husstande kan allerede få fiber, og inden for få år sigtes der mod, at tæt på alle kan tilsluttes den lynhurtige lysleder. Det betyder, at de gamle kobberkabler vil samle støv, og selv kabel-TV nettet vil enten blive opgraderet eller gradvist udfaset til fordel for fiber helt ind i stuen. Samtidig buldrer 5G-nettet frem: de store teleselskaber konkurrerer om at dække selv de mest øde egne, og 5G hastighederne bliver hele tiden forbedret. Der snakkes om “gigabit-samfundet”, hvor vi som forbrugere forventer gigabit-hastigheder, ligegyldigt om det kommer fra en fiberforbindelse under jorden eller trådløst fra en mast.

Vi kan også forvente nye teknologier – fx kigger man allerede mod 6G (ja, vi er knap nok færdige med at fejre 5G, og så er 6G på tegnebrættet). Satellit-internet som Starlink er et andet spændende input: Tænk at få højhastigheds internet direkte fra rummet. Indtil videre er det mest relevant for meget fjerntliggende områder, da fiber og 5G dækker det meste herhjemme billigere, men det viser, at selv himlen ikke er grænsen for fremtidens internet.

En ting er sikker: vores behov for båndbredde og stabile forbindelser bliver næppe mindre. Når først man har vænnet sig til hurtigt internet, føles alt langsommere som et antiklimaks. Udbyderne i Danmark arbejder på at levere højere hastigheder til lavere priser, og konkurrencen er hård (hvilket er godt nyt for os kunder). I takt med at næsten alle får adgang til fiber eller tilsvarende hastigheder, kan vi se frem til en tid, hvor begrebet “dårlig internetforbindelse” forhåbentlig bliver noget, man kun hører om i gamle røverhistorier. Fremtiden for internet i Danmark ser lys ud – bogstaveligt talt, takket være fiberteknologiens lyssignaler. Og med 5G’s fortsatte fremmarch bliver selv luften omkring os fyldt med hurtigere internet. Det bliver spændende at se, om vi om ti år vil grine af de dage, hvor en 50 Mbit forbindelse blev kaldt “hurtig”. Én ting tør vi godt spå: Vi kommer ikke til at ønske os tilbage til dengang, hvor man skulle vælge mellem hurtigt, stabilt eller billigt – i fremtiden forventer vi det hele på én gang.